Lanzarote

I Atlanterhavet er vulkanøen Lanzarote den af de syv store Kanariske øer der ligger længst mod Nordøst, ca. 140 Km. Vest for den Marokkanske kyst og tilhører Spanien. Med 112 millimeter nedbør per år er Lanzarote den tørreste af de Kanariske øer og 85% heraf falder i perioden Januar til Marts. På Lanzarote såvel som de andre Kanariske øer kan der flere gange om året optræde et vejrfænomen der hedder Calima. Dette fænomen opstår, når der over Sahara gennem sandstorme og kraftig termik transporteres støvpartikler op i stor højde. Hersker der da samtidig Sydøstlig vind, bliver disse partikler transporteret lant ud over Atlanterhavet. Når luften er mættet af dette støv, kan himlen forekommer helt unaturligt rødlig og over til en brunlig farve. På grund af den ringe regnmængde, har Lanzarote en ringe flora, men derimod 35 fuglearter.

Den største seværdighed ved Lanzarote er øens usædvanlige natur, der nogle steder næsten ser ud som et månelandskab. F. eks. i Timanfaya findes den eneste naturgrill i verden. Nogle steder hersker der blot få meter under jordoverfladen temperaturer på 400 grader og nogle restauranter griller kødet til gæsterne direkte på de hede lavasten.