Rejsebetingelser

I kan læse de tyske rejsearrangørers rejsebetingelser under AGB (Allgemeine Geschäftsbedingungen). Når I bestiller jeres rejse via Neubauer Rejsers danske hjemmeside, er dette en platform, der bestiller rejsen hos formidleren Travianet GmbH, Stadtfeldstraße 16, D-94469 Deggendorf. Den juridiske aftale bliver derfor indgået mellem jer og den tyske rejsearrangør – og derfor er det også deres forretningsbetingelser der er gældende for den indgåede aftale. Inden I accepterer forretningsbetingelserne, er det vigtigt, at I læser disse igennem.

Du kan også læse de tyske rejsearrangørers forretningsbetingelser under www.veranstalter-agb.de som Travianet stiller til rådighed. Her kan du læse alt om f. eks.: afbestilling, afbrydelse af rejsen, sygdom, forsikring og meget andet.

Når du har booket rejsen, kan denne normalt ikke afbestilles eller annulleres igen uden til tider meget høje gebyrer. Derfor er det vigtigt, at du kontrollerer alle oplysninger, inden du accepterer rejsen. Du kan for en sikkerheds skyld tegne en afbestillingsforsikring.

Ved bookingen skal der normalt betales et beløb på 25-40% og resten normalt ca. 30 dage før afrejse. Hvis I betaler med VISA-kort, bliver beløbet trukket automatisk og rejsearrangørerne trækker også selv restbeløbet ca. 30 dage før afrejse. Betaling med VISA-kort er dog ikke muligt ved alle rejsearrangører. Hvis du selv betaler via kontooverførsel, vil du ca. 7 dage efter bookingen modtage en rejseaftale, hvor IBAN og BIC/SWIFT koder fremgår. Disse skal I bruge til en udlandsoverførsel. Hvis I benytter jer af kontooverførsel, så overfør pengene en uge før betalingsdatoen, da en udlandsoverførsel kan tage op til 3-5 dage.

Hvis I beder banken om at betale beløbene, så husk, at dette hurtigt kan medføre et gebyr på 200 Kr. eller mere.

Billetterne sendes normalt ca. 7 dage før afrejsen. Hvis de ikke er modtaget inden 5 dage før afrejse, så kontakt venligst rejsearrangøren.

AGB Travianet

Rejsearrangørers forretningsbetingelser